Slip Fri For Smerter Og Stress – Svendborg og Online
FYSIO-, KROPS- & PSYKOTERAPI + NERVESYSTEM– & ÅNDEDRÆTSTERAPI OG BEVÆGELSE:
Via åndedrættet, kropsbevidsthed, fysio-/krops- og psykoterapi og bevægelser guider jeg dig fra fra hovedet ned i kroppen – ned i dit nervesystem, som styrter alt – ALT!
Min metode til forløsning af Stress og Kroniske Smerter er et fantastisk redskab til at hjælpe dig med at give slip på enhver energi, der ikke længere tjener dig fx: spændte muskler, smerter, frygt, gamle skader eller traumer og følelser som fx. sorg, frustration og vrede.
Dette kan være en støtte i dit liv hvis du er stresset, mærker uro og spændinger i kroppen og nedsat energi.
Det er også en stor hjælp og støtte til de processer som kan være låst fast i kroppen og som du sidder fast i og som du gennemgår i almindelig samtaleterapi ved fx psykolog.
Jeg er under uddannelse til psykoterapeut og jeg kan derfor også støtte dig i det følelser/traumer som kommer op og det du mærker i kroppen.
FORDELE VED KROPSTERAPI / EMBODIMENT RELEASE:
- Dyb afslapning af kroppen – styrker kroppens even til selv-healing.
- Lindring af smerter/skader/spændinger.
- Øget indre styrke, energi, mentalt fokus og adfærdsmæssig fleksibilitet.
- Øge dit nervesystems tolerance, så du kan holde mere energi og ikke så let blive trigger af børn, partner, kollegaer og begivenheder.
- Forbedring af udholdenhed gennem bedre vejrtrækning og lungekapacitet.
- Performance optimering – bedre motorik, koordination og kraft gennem nedsat spænding.
- Frigivelse af ubevidste undertrykte følelser.
- Forbedring af kropsbevidsthed – Lær at lytte til kroppens indre guidning og sansninger
Jeg over de sidste 15 år udviklet min egen metode. Jeg kombinerer og anvender teknikker fra fysioterapien, nervesystemsterapi, psykoterapien og kropsterapien (Inspireret af Totum Kropsterapi og Psykosomatisk Fysioterapi – BBAT metoden). Samt elementer fra psykomotorisk terapi, Moderne Smertevidenskab og Neurovidenskab, akupunktur, TRE (Traume Release Excersice), Vegetative Training, Feldenkrais Metoden, Emotional Release, Fascial Release (Human Garage), Klassisk og Moderne Yoga, mindfullness, meditation og åndedrætsterapi (Wim Hof, Pranayama, Hatha og Kriya Yoga, Breathwork mm.)

Lås op for mere frihed i kroppen og frigør spændinger ved at lade kroppen bevæge sig intuitivt.
Lær at lytte til kroppen og give slip på spændinger/blokeringer gennem sessionerne.
Denne øget bevidsthed kan overføres til hverdagen og når du holder noget tilbage, vil du bedre kunne mærke det og være opmærksom på det i din hverdag eller under terapi.
Gamle vaner, skader, inaktivitet, psykologiske processer, overbevisninger og kulturelle tendenser påvirker alle den måde, vi bevæger os på, og hvad vi udtrykker med kroppen.
Min metode er en tilgang som kan hjælpe dig med at løsrive dig fra disse begrænsinger og aktiverer kroppens selvhealing og selvregulering. Dette kan skee indefra og ud, med eller uden manuel indgriben fra terapeuten.


Kropsterapi i Svendborg eller Online – Kom i kontakt med din krop og slip stress

Kom tættere på dig selv med kropsterapi i Svendborg eller Online

ONLINE & FYSISKE FORLØB
BEHANDLING I KLINIKKEN I SVENDBORG ELLER ONLINE HJEMME HOS DIG SELV
Alt hvad du behøver er en træningsmåtte eller et gulvtæppe til at ligge på derhjemme – jeg guider dig igennem sessionen. Hvis du møder op i klinikken vil jeg ofte også bruge mine hænder til at guide din krop, nervesystem og åndedræt.
Jeg har arbejdet med yoga, åndedræt og kropsterapeutiske øvelser i mere end 12 år. Jeg studerer lige nu til psykoterapeut og kan støtte dig i processen med at håndterer og lande de følelsestilstande som kommer op. Så din krop/nervesystem når en tilstand af mere balance, ro og dermed bedre selv-healing.
PRISER FOr KROPSTERAPI
Første undersøgelse, 1 time, Undersøgelse, Samtale, Screening og evt.. kort behandling: 900kr.
Efter undersøgelsen vil jeg lave en anbefaling på et behandlingsforløb ud fra din krop, nervesystem, åndedræt og din nuværende livssituation.
Hvis du ønsker en hurtig lindring og effekt eller du kommer langsvejs fra er det muligt at booke et kort intensivt forløb med flere længere behandlinger over en eller flere dage i træk for at opnå en dybere effekt.
ER DU KLAR TIL GIVE SLIP?
Ønsker du at slippe stress og smerter?
Ønsker du at at komme i dybere kontakt med dig selv?
Give slip på gamle blokeringer og stagneret energi?
Prisen er ens for Online Kropsterapi sessioner/forløb eller 1-1 kropsterapi i Svendborg.
Kontakt mig for en gratis smerteanalyse og uforpligtende screeningssamtale via telefonen. Skriv SMS på 60191464.

“There is more wisdom in your body than in your deepest philosophy”. – Nietzsche
Kontakt os
Er du interesseret i at hører mere om Kropstearpi / Embodiment Release kan hjælpe dig? Udfyld nedenstående med evt. spørgsmål og så vender jeg retur til dig.
Your message has been sent
FILISOFIEN ER ENKEL: Livets indtryk og udtryk er forankret i kroppen, din krop skildrer dit velvære – og fysikken og psyken er dermed ikke to adskilte elementer, men en HELHED.
I det moderne samfund bliver vi belastet på et utal af fronter. Mange bruger ikke sin krop korrekt, uhensigtsmæssigt, for meget eller for lidt: Vi får spændinger, overbelastninger, ubalancer, ubehag og sygdomme. Vi lader os stresse, får præstationsangst, bliver præget af høje ambitioner, og vi mister overskud. Vi trækker ikke vejret frit og naturligt.
På samme tid er der mange følelser, som ikke er ”tilladte” eksempelvis vrede, sårbarhed, nervøsitet, og dermed bliver vores ”indre rum” presset. Med de metoder jeg har lært fra kropsterapi, meditation, akupressur, åndedrætsterapi, fysioterapi, yoga og psykomotorisk terapi afhjælper jeg dine fysiske skavanker (fx dårlig ryg, nakkeproblemer osv.), indre fysiske gener (organproblemer) og psykiske problemer som velfærdssygdommen stress og bekymringer i hverdagen.
Indre barn Terapi – et supplement til kropsterapien
Mødet med det indre barn er ofte en forudsætningen for det videre terapeutiske arbejde. Hvis vi ikke skaber en relation til det indre barn, får vi tit svært ved at komme videre.
Indre barn-metoden er en af de mest effektive behandlingsmetoder til forløsning af de traumer, der er skabt gennem vores opvækst. Det kan f.eks. være de psykiske skader, der kommer af at vokse op i et hjem med alkohol, vold, psykisk sygdom eller andre omstændigheder, hvor barnet har oplevet fraværende eller krænkende adfærd. Det kan også være traumet i ikke at blive mødt, set og forstået i sine følelser.
Et traume er en fastfrosset tilstand, som kan være kropslig (kroppen kan fx stivne, når relationer bliver farlige), følelsesmæssig (fx angst) og mental (overbevisning), og denne fastfrosne tilstand kan være funderet i nogle grundfølelser.
Med Indre Barn Metoden har vi mulighed for at hjælpe både krop, følelser og mentalitet til at forløse det fastfrosne. Det hjælper til en oplevelse af, at traumet er overstået – og mennesker vil således blive fri af at blive fanget i samme tilstand igen og igen.
Når nervesystemet giver slip, så oplever vi ro. Mange af mine klienter oplever en tyngde og ro efter behandlingen. Vi kan mærke kroppen igen, og så får vi lyst til at bevæge den. Følelseslivet bliver rigt – og i stedet for at følelserne er vores fjende, bliver de berigende – vi kan i højere grad blive rørt over skønhed i naturen, i musik eller andre smukke oplevelser.
Mødet med vores indre børn er på rigtig mange måder ret storslået. De indre børn som bor i os (i vores nervesystem) har ressourcer som vi har lukket ned for eller måske ej er bevidste om.
Et kærligt møde med os selv (vores indre børn) gør en verden til forskel, fordi vi ser os selv i et nyt lys. Vi begynder at forstå hvorfor vi gør som vi gør, tænker som vi tænker, føler som vi føler, selv om det måske slet ikke er godt for os. Vi begynder at forstå hvorfor vi ikke tør gå efter det vi drømmer om, om det er job, kærlighed, børn, rejser eller noget helt andet.
De indre børn er i os alle, vi er alle vokset op med noget i bagagen, spørgsmålet er kun om vores bagage tynger os, om den har givet os et lavt selvværd, et lavt selvtillid, om vi skammer os over os selv eller andre, om vi ligger skyld hos os selv eller hos andre, om vi lever med empati eller det kun handler om os selv.
Det handler om at finde balancen i os selv, finde en indre ro, et godt sundt og stabilt fundament, som ikke lige blæser os omkuld ved de små stormvejr livet giver os.
Det indre barn mødes, i chok og traume terapi, med kærlighed og omsorg, så man kan se sig selv og verden i et nyt lys.


Psyokoterapi
Jeg tilbyder samtaleterapi alene eller sammen med kropsterapi. Behandlingen er psykodynamisk og baserer sig på udviklingspsykologi, tilknytningsteori og neurovidenskab – med et særligt fokus på stress, angst og indre følelsesmæssige konflikter, der skaber symptomer i både psyke og krop.
Formålet med terapi er at kunne leve sit liv med ØGET lethed, FRIHED og glæde
Psykoterapi har til formål at diagnosticere, behandle, lindre eller helbrede samt forebygge alle former for psykologisk lidelse og smerte.
Jeg er siden 2023 under uddannelse til psykoterapeut og abejder bredt med alle former for psykisk smerte, stress og fysiske manifestationer af smerte.
Mit grundlag er evidensbaseret og teoretisk velfunderet. Jeg modtager løbende supervision. Jeg har desuden arbejdet professionelt med fysioterapi, krop og åndedræt siden 2012.
Psykoterapi er anvendt videnskab og bygger på et solidt psykologisk teoretisk og empirisk grundlag. Viden- og menneskesynet hører hjemme i det human- og sundhedsvidenskabelige felt.
Psykoterapi er grundlæggende en psykologisk model for læring, udvikling og psykologisk modning. Når man som klient taler med en psykoterapeut og beretter om sit liv, sine symptomer og sine følelsesmæssige problemer, meddeler man sig samtidig til sig selv. Man sætter ord på sin indre verden, hvorved det bliver muligt at reflektere bevidst over den – herunder forandre den.
Gennem terapi bliver det muligt at skabe nye perspektiver på måder at se sig selv, sine symptomer, relationer og sin omverden. Nye perspektiver producerer nye forholdemåder i form af tanker, følelser og adfærd – særligt i forhold at kunne handle anderledes og dermed skabe den tilværelse eller det arbejdsliv, man reelt ønsker.
I neurovidenskabelig forstand kan man sige, at psykoterapi aktiverer menneskets hjerne og nervesystem på en sådan måde, at der kan dannes forandringer i systemet. Derved opstår der mulighed for udviking af nye neurale netværk, hvilket er det biologiske grundlag for at opleve sig forandret og beriget med ny indsigt.
Al form for udvikling starter med selvforandring og selvrefleksion. Jeg hjælper dig gerne på vej – jeg har gået vejen selv og går den fortsat og modtager kropsterapi og psykoterapi for at finde endnu mere frihed og lethed i mit liv.
Efterreaktioner AF BEHANDLINGEN
Under og efter en behandling kan der opstå forskellige kropslige reaktioner. De er ikke farlige men blot en naturlig reaktion på behandlingen. Følgende reaktioner kan optræde:
Snurren i kroppen: Når gamle spændinger slipper, opstår der en øget gennemstrømning af blodet. Hermed øges optagelse af ilt og næring i cellerne. Dette kan mærkes som en snurren.
Rystelser: Når kroppen retter op på sig selv/regulerer sig selv, kan der forekomme rystelser.
Svimmelhed: Når man arbejder dybt med åndedrættet, frigives der flere affaldsstoffer end normalt, og når disse går blodbanen, kan klienten opleve en kortvarig svimmelhed.
Kilden: Overfladiske muskulære spændinger kan mærkes som kilden. Den øgede blodgennemstrømning kan aktivere klientens stofskifte og fremkalde sved.
Brændende fornemmelser: Når der opstår gennemstrømning i nervesystemet, kan det mærkes som brændende fornemmelser.
Kløe: Kan forekomme når der opstår gennemstrømning i nervespidserne.
Kramper: Oftest opstår kramper, når musklen afspænder sig selv ved sammentrækning. Det kan også skyldes væskemangel.
Hønserøv eller låste fingre: Når de indre organer og åndedrættet reguleres, kan der forekomme spændinger omkring munden (hønserøv), og/eller fingrene låser.
Vand: Det er vigtigt at drikke rigeligt med vand i dagene efter en behandling for at udvaske den øgede udskillelse af affaldsstoffer fra kroppens celler. Drik min. 2 liter pr. døgn. Generelt er det godt med ro resten af dagen. Gå hjem og slap af. Hvis du skal arbejde, gør det da i dit eget tempo – gå tidligt i seng.
Reaktioner på behandlingen: Der kan forekomme både fysiske og psykiske reaktioner i tiden efter en behandling. De fysiske reaktioner består oftest af en opblussen af de symptomer og spændinger, der er blevet behandlet for – i mere eller mindre grad, de fortager sig oftest efter 2 –3 dage, men kan, afhængig af problemets omfang, godt vare ved i længere tid. Alle mennesker er forskellige og reagerer ligeledes forskelligt på især kropslig behandling. Reaktioner, så som smerter i led eller muskler, skal ses som en udrensning af kroppen, hvor kroppen udskiller gamle affaldsstoffer. Disse affaldsstoffer kan ligge i kroppen i form af små krystaller, som ved udskillelsen kan virke som små “glasskår”, denne udrensning kan være meget smertefuld og kræver flere opfølgende behandlinger. Psykiske reaktioner kan være følelser, der kommer “ud af det blå”, eller kraftigere reaktioner end normalt. Forsøg, så vidt muligt, at give dem lov til at “fylde”. Det er gamle uudtrykte følelser, som kroppen giver slip på.
Stol på din krops visdom og intuition og giv den lov at tage over og så kommer slip og bevægelserne indefra og kroppen kan give slip på stress og gamle spændinger.
Hyppighed af behandling: Forløbet af videre behandling er meget individuelt alt efter den enkeltes behov, ønske og reaktion på behandlingen. Ofte har kroppen behov for et længere forløb for at genfinde balance efter længere tid med stress, traumer etc.
