Følgende tekst er blot et kort skriv efter nogle tanker som er opstået efter at have behandlet patienter med smerter, stress og påvirket vejrtrækning. Følgende er på ingen måde uddybende, men kan ses som en inspiration til at dykke dybere og uddanne dig omkring emnet hvis du tror det vil have en effekt på dig.

Smerter kan være komplekse – de kan skyldes en kombination af ubalance i muskel-skeletsystemet, nervesystemet, stress, livsstil, tanker, kultur og en masse andre ting.

Smerter kan stamme fra uhensigtsmæssig vejtrækning. At trække vejret er en bevægelse – lunger, ribben og muskler skal bevæge sig – en bevægelse som vi gentager 20.000-50.000 gange om dagen. Hvis denne bevægelse sker uhenssigtsmæssigt kan det give ubalance, som fører til smerter et eller flere stedet i kroppen.

Når du lærer at slappe af og bruge din krop præcis som den er skabt fra naturens side, så vil du opleve mange positive ændringer i din hverdag. Du vil blive mere hårdfør overfor stress – både på arbejdet, hjemme og under fysiske præstationer.

Din krop reagerer på stress, tilbageholdt sorg, vrede, angst eller andre psykiske påvirkninger ved at spænde op. Denne opspænding kan påvirke din vejtrækningsmuskulatur. Over tid kan disse spændinger give smerte. Spændingerne er ofte ubevidste, så på en måde kan man sige, at din smerte er en god respons. Den fortæller dig, at noget er galt – du har en mulighed for forandring.

Naturlig afslappet vejtrækning bør foregå i “maven”. Vejrtrækningen foretages blandt andet med åndedrætsmusklen kaldet Diaphragma og musklerne mellem ribbene.

Hvis du er stresset kan det påvirke din vejrtrækning – det skal påvirke din vejrtrækning. Det er helt normalt. Sekundære vejrtrækningssmuskler vil blive aktiveret. Det drejer sig om nakke-, bryst- og rygmuskler, som vil hjælpe med til at trække vejret. Når stressbelastningen er væk vil disse hjælpemuskler slappe af igen og vejrtrækningen blive normal. Problemet er at længerevarende stress vil ændre dit naturlige dybe og langsomme åndedræt til et mere overfladisk og hurtigere. Flere muskler bliver involveret. Musklerne skal arbejde mere og anderledes en de er skabt til. Dette kan være en del af årsagen til nakke-, ryg- og bækkensmerter samt hovedpine og nedsat fordøjelse.

Vejrtrækningsfrekvens

Normal vejrtrækningsfrekvens for personer over 18 år er mellem 12-20 åndedrag per minut.

Behandlingen er at finde frem til det naturlige ånderæt.

Åndedrætsteknikker kan være med til at stoppe stresstilstanden i kroppen. Du påvirker dit nervesystem og dine hormoner – og får kroppen i balance.

Et eksempel kunne være at få dig til at spænde af ved at bede dig ligge ned og mærke efter, hvilke dele af kroppen, du tydeligt mærker, og hvilke det er sværere eller umuligt at komme i kontakt med; hvilke der er smertefri, og hvilke der gør ondt. Måske vil fysioterapeuten lægge en hånd på de steder, det er svært at komme i kontakt med, eller som gør ondt. Virkningen af denne simple fremgangsmåde er ofte: lettelse, befrielse, afslapning, følelsesmæssig berørthed, bevægelse.
I fællesskab med terapeuten er målet at få vejrtrækningen til at flyde frit og dermed få dig til at spænde endnu mere af. Din smerte vil ændre karakter, blive mindre skarp og måske opløses helt.

I forhold til sport vil et bedre åndedræt øge dine sports præstationer – både som motionist og eliteudøver.

Hos BetterMove vil du have mulighed for ikke blot at arbejde med at fjerne dine symptomer, men også at udvikle dig henimod en tilstand, hvor du er bedre rustet til at undgå en gentagelse.
Dermed vil du i behandlingen også arbejde med udvikling. Du kommer et andet sted hen, hvor du nu har lært noget om dig selv, som du ikke vidste i forvejen. Du vil blive klogere på din krop.

Tjek nu hvordan du trækker vejret?

• Uden at ændre din vejrtrækning, luk øjnene og læg mærke til hvordan du trækker vejret her og nu. Sker der bevægelse i brystet eller maven? Eller måske en kombination? Er det hurtigt eller langsomt? Er der pause mellem ind- og udånding?
• Sid eller lig i god position.
• Lær at adskille mave- og brystvejrtrækning. Sid på knæ eller lig ned og læg en hånd på brystet og en hånd på maven. Mærk igen efter hvor du trækker vejret. Hvis du trækker vejret i brystet vil du også have tendens til at trækket vejret hurtigere.
• Forsøg nu med samme håndplacering at trække i vejret i maveregionen. Mærk efter at det er den nederste hånd som bevæger sig pga af bevægelsen, som sker i maven. Hånden skal nu følge vejrtrækningen og bevæge sig ud på indånding og ind på udånding.
• Træk vejret ind i gennem næsen og pust ud i gennem munden. LAV LYD NÅR LUFTEN KOMMER IGENNEM NÆSEN OG MUNDEN (overdrivelse fremmer forståelsen). Men senere i forløbet bør du undgå denne overflødige lyd.

Er du stresset? Har du længerevarende smerter, som er behandlet uden effekt? Svært ved at trække vejret roligt? Kontakt mig og hør om jeg kan hjælpe dig. Åndedrættet er bare en af mange modaliteter som BetterMove arbejder med. Læs mere om andre aspekter på Forsiden.

For en hurtig lindring her og nu kan prøves afspænding:

Afspænding

Afspænding kan give en afslappende effekt her og nu. Føler du stresset nu – så tryk play og følg instruktionerne:

Øvelse

Har du mange smerter og svært ved at finde ro kan du prøve en simpel øvelse som kan give ro og lindre smerter. Ved at berolige åndedrættet kan du få nervesystemet til at slappe af. Du kan forestille dig at sidde fast i 5. gear ved at finde et roligere åndedræt kan du skifte til 1. gear.

Lidt mere til de interesserede. Stress påvirker hele kroppen:

LIDT KEMI:
How does slower breathing help? In stressful times, we typically breathe too rapidly. This leads to a buildup of oxygen in the bloodstream and a corresponding decrease in the relative amount of carbon dioxide, which in turn upsets the ideal acid-alkaline balance—the pH level—of the blood. This condition, known as respiratory alkalosis, can result in muscle twitching, nausea, irritability, lightheadedness, confusion, and anxiety.

In contrast, slowing the breath raises the carbon dioxide level in the blood, which nudges the pH level back to a less alkaline state. As the blood’s pH changes, the parasympathetic nervous system calms us in a variety of ways, including telling the vagus nerve to secrete acetylcholine, a substance that lowers the heart rate.