Nakkesmerter? – Bliv din egen kiropraktor med denne øvelse

At bøje hovedet lidt ned, se op og roterer fra side til side er fine bevægelser. Forsæt endelig med dem. Men hvis du vil skridtet videre og arbejde i yderstillinger (der hvor kiropraktor/fysioterapeut behandling foregår), som har enorm terapeutisk effekt skal du koncentrere dig og lære at koordinere nakkens mange forskellige bevægelser.

Ikke for meget snak (tekst) denne gang. Der mange måder at bevæge nakken på. Nedenstående øvelse som jeg bruger dagligt er en god måde at starte på. Nogle gange bruger jeg den i 5 minutter, andre gange bare 5 cirkler hver vej.

Se, Efterlign, Knæk og giv din nakke lidt kærlighed:

Instruktion:

Start med at få en fornemmelse for hvor langt du kan skyde din næse frem og skift til at trække baghovedet tilbage og samtidig holde overkroppen i ro. Denne bevægelse er tilgængelig for de fleste med det samme, men vi kan alle øve os i at gøre bevægeudslaget større.

Fra midten forsøger du nu at lade hovedet glide direkte til siden og fokuserer på at undgå rotation og samtidigt sørger for at holde øjnene vandret. Kør til begge sider. Denne bevægelse kan være svær. Giv det tid.
Forsøg nu at sætte de to ovenstående bevægelser sammen ved at forestille dig en urskive. Kl. 12 er når næsen er fremme, kl. 3 er, når du glider til højre, kl. 6 bagud og kl. 9 til venstre. Forsøg at lade hovedet følge urskiven rundt. Bevægelsen vil for de fleste være hakkende og det kan være svært at ramme alle klokkeslæt. Kør både med og mod uret.

Som du kan se i videoen bevæger min overkrop sig lidt med. Ideelt set skal man gå efter at kunne holde overkroppen helt og aldeles i ro og lade hovedet glide uden at bevæge kroppen med.

Use or loose it. Lav gerne ovenstående dagligt, som en form for hygiejne af nakken ligesom du børster tænder dagligt.

Kan du mærke de små knæk? Læs mere omkring dette: Spinal Waves – Bliv din egen kiropraktor

Tip:

Brug et spejl eller film dig selv så du har mulighed for at se, hvad der bevæger sig og hvad der ikke gør. Ofte kan man blive overrasket over hvad man føler og hvordan det egentlig ser ud. Dette kan være en god mulighed for at øge opmærksomheden og dermed muligheden for at øge bevægeligheden.

For detaljeret beskrivelse af denne øvelse samt flere øvelser og baggrundsviden, tips og vejledning til at lære at bevæge ryggen kan du læse mere i Spinal Waves – Ryg Træning – Online Programmet.

Brug kroppen, så forstår du den bedre.

Dette er ikke løsningen på alle nakkesmerter, men som jeg ser det er det en vigtig ting at undersøge. Kan du bevæge din nakke, kan du kontrollere den? Jo mere kontrol jo bedre. En anden ting at undersøge, som kan have indvirkning på nakken er måden du sover på. Fx polstrer du din nakke op med store puder for fine hvile? Læs mere Sov godt, sov mere naturligt og lindre dine smerter.

Thomas.Picture_20181213_142030625

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s