Tilbagevendende spænding i skulder og nakke er ofte kroppens måde at beskytte sig på. Læs om skjold-funktionen, nervesystemet og vejen til varig lindring hos Thomas Pretsch i Svendborg.

---

Du kender det måske: en spænding i skulderbladet, der aldrig helt slipper. Den flytter sig op i nakken, når du er presset. Den blusser op, når du bruger kroppen på en ny måde – eller når noget i livet kræver mere af dig, end du er vant til at give plads til.

Mange af mine klienter på Fyn har gået med den slags spændinger i årevis. Nogle kan spore dem helt tilbage til teenageårene. Og næsten altid er der et mønster: symptomerne forværres ikke kun ved fysisk belastning, men også i perioder med følelsesmæssigt pres.

En case fra klinikken

En klient – lad os kalde vedkommende for Sara, en sammensat case bygget på flere forløb – kom til mig med netop det billede:

Vedvarende spænding i venstre skulderblad og kraveben, som havde fulgt hende siden hun var teenager. Symptomerne blussede op, når hun trænede eller arbejde ensidigt med gentagende bevægelser. Men de blussede også op i en periode, hvor hun for første gang i lang tid var nødt til at sætte en tydelig grænse over for en person i sit liv – noget hun sjældent gjorde, og som efterlod hende rystet.

Det er ikke tilfældigt. Det er kroppens og nervesystemets logik og naturlige primale respons.

Smerte som alarmsystem

Smerteforsker Lorimer Moseley har i årtier arbejdet for at ændre den måde, vi forstår smerte på. Hans centrale pointe er, at smerte ikke er et direkte mål for vævsskade – det er kroppens beskyttende alarmsystem, som reagerer på alt det, hjernen vurderer som en trussel.

Fysisk belastning er én slags trussel. Social usikkerhed, konflikt og grænsesætning er en anden. Nervesystemet skelner ikke altid skarpt mellem dem.

Når skulderen “husker” en gammel spænding og reagerer kraftigt på ny belastning, er det ofte fordi området allerede er sensibiliseret – kroppen har lært, at her skal der holdes fast, her skal der beskyttes.

Skjold-funktionen

I klinikken taler jeg ofte om skulderområdets skjold-funktion eller klienterne mærker selv denne. Ligesom vi løfter en skulder instinktivt, når noget kommer flyvende mod os, kan skulderbladet blive et permanent, lavtliggende forsvarsværk – en muskulær vagtpost, der aldrig helt går af vagt. Der altid lige er opmærksom og klar til at beskytte.

Traumeterapeut Peter Levine beskriver, hvordan kroppen kan fastholde ufuldendte forsvarsreaktioner: bevægelser eller reaktioner, som blev påbegyndt, men aldrig fik lov at fuldføres. En arm, der ville skubbe væk. En stemme, der ville sige fra. Når reaktionen ikke fik plads dengang, kan kroppen blive ved med at “forsøge” eller “holde” – som en spænding, der ikke kan finde sin afslutning.

Det er derfor, at fx gammel grænseløshed kan sætte sig fysisk. Og det er derfor, en situation i nutiden, hvor man endelig sætter en grænse eller får en grænse overskredet, kan ryste noget løs – både følelsesmæssigt og i vævet.

Grænser, integritet og tilhørsforhold

Jeg læser lige nu til psykoterapeut på Blackbird Institute ved Fie Hørby hvor vi lærer viden fra hendes underviser Familieterapeut Jesper Juul. Jesper Juul talte om spændingsfeltet mellem integritet og tilhørsforhold – behovet for at være tro mod sig selv, samtidig med behovet for at høre til.
At sætte en grænse for første gang i lang tid er ofte netop dette dilemma i sin reneste form: risikoen for at miste tilhørsforholdet for at bevare sin egen integritet.
Dette kan føles som et chok og aktiverer kroppen på flere måde.

Vejen gennem kroppen

I arbejdet med denne type spændingsmønstre kombinerer jeg tilgange og tilpasser dem altid individuelt efter hver enkelt klient. Vi er alle forskellige, derfor behandler jeg ingen klienter ens:

• Kropsbaseret terapi med fokus på skulderblad, ribben og vejrtrækning og bevægelse i området.
• Mindfulness-baseret kropsscanning, som skaber rum til at mærke spænding. Ikke som noget der skal gå væk, men rum og tid til at forstå den og få en kontakt til den – før den kan forandre sig.
• Somatisk bevidsthedstræning, der arbejder med nervesystemets regulering – ikke kun symptomet.
• Psykoterapi, forsigtig integration af kropslige minder, i det tempo kroppen kan bære.

Målet er ikke at “presse” spændingen væk. Det er at give nervesystemet en oplevelse af, at det er trygt at slippe skjoldet – lidt efter lidt.

Når kroppen får tid, nervesystemet tryghed og klienten er med – så kan forandringen finde sted og kroppen kan færdiggøre gamle “holdte” tilstande, som kan skabe en indre bevægelse og kroppen integreres på et dybere plan.

På denne måde hjælper jeg klienter, som ikke har fået effekt af almindelig fysioterapi, kiropraktik, osteopati eller massage.
Det er ofte ikke en øvelse, som kan løse disse problemer. Ej heller et tryk eller den rigtige behandlingsteknik. Det kræver nærvær, bevidsthed og viden omkring nervesystemet.

Der er altid en løsning ✨

Er du klar til at forstå din krops sprog?

Hvis du genkender dig selv i tilbagevendende spænding, der ser ud til at hænge sammen med mere end bare “forkert løft” eller “dårlig ergonomi” – så er du velkommen til en gratis smerteanalyse og indledende screenings samtale. Jeg tager imod klienter fra Svendborg i forløb og hele Danmark (i længere sessioner), samt online.

Thomas Pretsch – BetterMove – kropsterapi og fysioterapi i Svendborg.