“Between what is said and not meant, and what is meant and not said, most of love is lost.” – Khalil Gibran

Hvor meget af kærligheden går egentlig tabt mellem det, vi siger, og det, vi faktisk føler?

Det er et spørgsmål, jeg ofte vender tilbage til, når jeg arbejder med par. For mange par kommer ikke i terapi, fordi kærligheden er væk. De kommer, fordi de ikke længere kan finde hinanden. De elsker hinanden, de ønsker, at forholdet skal fungere, og måske har de både børn, et fælles liv og mange gode minder sammen. Alligevel ender de med at have de samme konflikter igen og igen. De misforstår hinanden, bliver vrede, trækker sig, forsvarer sig eller lukker ned, og langsomt kan der opstå en følelsesmæssig afstand, som kan være svær at finde tilbage fra.

Noget af det, der kan gøre et parforhold så svært, er, at vi ikke altid siger det, der egentlig foregår indeni os. Vi siger måske: “Du er ligeglad.”

Men det, vi egentlig prøver at sige, er måske: “Jeg savner at føle mig vigtig for dig.”

Vi siger: “Du hører aldrig efter,” men nedenunder kan der ligge et ønske om at føle sig set og forstået.

Vi bliver vrede, men nedenunder vreden kan der være sorg.

Vi kritiserer, men nedenunder kritikken kan der være et behov for kontakt. Og nogle gange trækker vi os væk, selvom det, vi egentlig længes efter, er at blive mødt.

Problemet er, at vores partner ikke nødvendigvis kan se det, der ligger nedenunder vores reaktion. De hører ordene og reagerer på dem. På den måde kan to mennesker, der egentlig længes efter hinanden, ende med at komme længere og længere væk fra hinanden.

Det er også her, forventningen om, at vores partner burde vide, hvad vi har brug for, kan skabe problemer. “Hvis du virkelig elskede mig, ville du vide det.”

Men kærlighed giver ikke nødvendigvis adgang til den andens indre verden. Din partner kan ikke altid vide, hvad du har brug for, hvad der sker i dig, eller hvorfor en bestemt situation rammer dig så hårdt. Når vi ikke får sagt det, vi egentlig har brug for, kan vi i stedet begynde at samle på skuffelser. En lille ting her. En kommentar der. En situation, hvor vi følte os overset. En konflikt, vi aldrig rigtig fik afsluttet. Over tid kan det udvikle sig til frustration, vrede eller bitterhed.

Det er sjældent én enkelt episode, der skaber den store afstand. Ofte sker det gradvist. Små ting, der aldrig bliver sagt. Følelser, der bliver holdt tilbage. Behov, som vi håber, den anden selv opdager. Og konflikter, hvor vi igen og igen kommer til at kæmpe om, hvem der har ret, i stedet for at undersøge, hvad der egentlig sker mellem os.

Når par skændes, handler konflikten ofte om noget meget konkret. Opvasken, telefonen, sex, økonomien, børnene, arbejdet eller manglende tid sammen. Men nogle gange er det kun toppen af isbjerget. Under konflikten kan der ligge nogle langt mere grundlæggende spørgsmål:

• Er jeg vigtig for dig?
• Kan jeg stole på dig?
• Ser du mig?
• Må jeg være mig selv sammen med dig?
• Er du der, når jeg har brug for dig?
• Er jeg god nok?
• Vil du stadig vælge mig?

Når vi bliver ramt på de dybere steder, reagerer vi ikke nødvendigvis på en måde, der skaber mere kontakt. Vi forsvarer os, angriber, forklarer, lukker ned eller går væk. Den ene forsøger måske at få kontakt ved at presse på, mens den anden forsøger at skabe ro ved at trække sig. Og jo mere den ene presser, jo mere kan den anden trække sig. Så opstår et mønster, som begge bliver fanget i.

Det kan være utrolig svært at bryde det mønster. Det kræver noget andet end bare at lære at tale pænere til hinanden.

Det kræver ofte, at vi tør komme tættere på det, der faktisk foregår i os selv.

• At gå fra “Du gør aldrig…” til “Når det sker, bliver jeg faktisk ked af det.”

• At gå fra “Du er så egoistisk” til “Jeg føler mig alene med det her.”

• Eller fra “Du forstår mig aldrig” til “Jeg har virkelig brug for, at du prøver at forstå, hvad der sker i mig.”

Det kræver sårbarhed. Og sårbarhed kan være svært, især hvis vi tidligere har oplevet, at det ikke var trygt at vise vores følelser eller behov. For mange mennesker er det lettere at blive vrede end at vise, at de er bange. Det er lettere at kritisere end at sige, at man savner sin partner. Det er lettere at trække sig end at fortælle, at man er bange for at blive afvist eller forladt.

Det betyder ikke, at vi skal acceptere alt i et parforhold, eller at vi skal tilsidesætte os selv for at bevare relationen. Det betyder heller ikke, at vi skal tage ansvar for vores partners følelser. Men vi kan begynde at tage ansvar for vores egen oplevelse og øve os i at kommunikere den på en måde, hvor den anden faktisk har mulighed for at høre os.

For mig handler parterapi derfor ikke kun om at lære nogle bestemte kommunikationsteknikker. Det handler også om at forstå, hvad der sker i os, når vi bliver ramt. Hvad sker der i kroppen? Hvornår lukker vi ned? Hvornår går vi til angreb? Hvad bliver vi bange for? Hvad længes vi efter? Og hvilke mønstre gentager vi måske uden selv at være klar over det?

Når vi begynder at forstå vores egne reaktioner, bliver det ofte også lettere at forstå vores partner. Ikke fordi alle problemer pludselig forsvinder, eller fordi vi skal være enige om alting, men fordi vi får mulighed for at møde hinanden fra et andet sted. Et sted, hvor der er mere plads til nysgerrighed, ærlighed og sårbarhed.

Måske er kærligheden derfor ikke nødvendigvis forsvundet, selvom det kan føles sådan. Måske er forbindelsen bare blevet svær at finde gennem alle de forsvar, skuffelser, konflikter og usagte følelser, der har samlet sig over tid. Og måske begynder vejen tilbage ikke med at finde ud af, hvem der har ret, men med at turde være ærlig omkring det, der faktisk foregår indeni os.

For nogle par handler det om at lære at kommunikere på en ny måde. For andre handler det om at forstå gamle mønstre, som de hver især tager med ind i forholdet. Og nogle gange handler det om at finde ud af, om og hvordan relationen kan udvikle sig videre. Der findes ikke én løsning, der passer til alle par.

Jeg tilbyder parterapi og individuel terapi i Svendborg eller Online, hvor vi sammen kan undersøge de mønstre, følelser og reaktioner, der kan stå i vejen for nærhed, forståelse og kontakt. Parterapi kan være relevant, hvis I oplever mange konflikter, følelsesmæssig afstand, problemer med kommunikationen, gentagne mønstre eller en følelse af, at I ikke længere kan nå hinanden. Individuel terapi kan samtidig være relevant, hvis du oplever, at dine egne reaktioner, følelser eller erfaringer fylder i parforholdet og gør det svært at skabe den relation, du egentlig ønsker.

Du behøver ikke nødvendigvis vente, til forholdet er ved at gå i stykker, før du søger hjælp. Nogle gange er det netop tidligere i processen, at det er lettest at skabe en forandring.

Måske handler det ikke om, at kærligheden mangler. Måske har I bare mistet forbindelsen til hinanden et sted mellem det, I føler, det, I har brug for – og det, I faktisk får sagt.

Og nogle gange er det netop dér, arbejdet begynder.

Ikke med at finde ud af, hvem der har ret. Men med at finde hinanden igen.

Om Thomas Pretsch

Jeg hedder Thomas Pretsch og er selvstændig fysioterapeut, kropsterapeut og psykoterapeutisk praktiker med klinikken BetterMove i Svendborg. Jeg har arbejdet med mennesker og kroppen i mere end 15 år og blev uddannet fysioterapeut i 2012.

Gennem årene har jeg videreuddannet mig inden for både fysioterapi, manuel behandling, idræt, nervesystemet, åndedræt, bevægelse og psykoterapi. Jeg har blandt andet arbejdet med mennesker gennem fysioterapi, Natural Movement, manuel behandling, akupunktur, åndedrætsterapi, yoga og meditation samt forskellige krops- og psykoterapeutiske metoder. Jeg er desuden uddannet og under videreuddannelse inden for kropsorienteret psykoterapi gennem Blackbird Institute, hvor arbejdet med relationer, følelser, nervesystem og menneskets måde at beskytte sig selv på er en central del.

Min faglige baggrund spænder derfor over flere forskellige områder, men for mig hænger de sammen. Kroppen kan ikke altid adskilles fra vores tanker, følelser, relationer og den måde, vores nervesystem reagerer på. Det er også udgangspunktet for mit arbejde.

Jeg møder derfor ikke kun et menneske eller et par som et problem, der skal løses. Jeg forsøger at forstå, hvad der ligger bag det, der sker. Hvilke mønstre gentager sig? Hvad sker der i kroppen, når vi bliver pressede eller føler os truede? Hvad har vi lært om nærhed, konflikt og sårbarhed? Og hvad skal der til, for at vi igen kan føle os trygge nok til at være i kontakt med os selv og hinanden?

I mit arbejde med parterapi kombinerer jeg derfor min erfaring fra fysioterapien og det kropslige arbejde med min psykoterapeutiske uddannelse. Det giver mulighed for at arbejde både med det, der bliver sagt mellem jer, og det, der kan være sværere at sætte ord på – de følelser, kropslige reaktioner og mønstre, der ofte ligger under konflikterne.

Min tilgang er ikke, at der findes én metode, der passer til alle. Det handler i højere grad om at forstå det enkelte menneske og den enkelte relation og finde det rigtige sted at begynde.

Alt hænger sammen. Og nogle gange skal vi ikke først finde ud af, hvem der har ret – men forstå, hvad der egentlig sker mellem os.

Thomas Pretsch
Selvstændig fysioterapeut · Kropsterapeut · Psykoterapeut (under uddannelse ved Blackbird Institute)
BetterMove · Svendborg · Online