Jeg søger at undersøge, optimere funktion og bedre bevægelse i kroppen i alle afskygninger. Det kan gælde fx løbeteknik, balance, træning i gymnastik ringe eller dans på gulvet.
Det kan også gælde lidt mindre ting, som ofte ikke fokuseres på, som fx fødderne. I Naturlig Fod-programmet prøver jeg at komme hele vejen rundt omkring foden. Jeg deler min bedste tips, øvelser og viden omkring sundhed, smerter, skader og optimering af fodens funktion og bevægelse.
En ting jeg anbefaler er at få bevæget, adskilt og mobiliseret tæerne. Det kan gøres på mange måder, fx som i denne video:
Hvorfor er det vigtigt?
Det kan genskabe tabt funktion. Ved nedsunken forfod bliver tæerne og forfoden presset og komprimeret sammen. Dette skaber en stor belastning midt i forfoden og kan være en faktor for at udvikle problemer (sammen med bl.a. fodtøj med en positiv hæl – læs mere om fodtøj, barfodssko og fødder).
Ovenstående bevægelser kan bl.a. hjælpe med at genforme foden og skabe en større understøttelsesflade og derved mulig for bedre balance, samt en mere hensigtsmæssig vægtfordeling (i stedet for de tre midterste knogle fordeles vægten også på ydersiden af foden – en ting som vil afhjælpe fx nedsunken forfod, sovende fornemmelser og smerter).
Der kan også være med til at forbygge eller hele skæv storetå (eller andre tæer) og knyster. Det kan hele din fod og tæer så du kan undgå operation for skæv storetå og knyster.
Selvom jeg har trænet med disse øvelser og alle de andre øvelser, som der er i programmet og jeg samtidig har skiftet mine sko ud med barfodssko har jeg ikke fået den naturlige form helt tilbage (altså spredningen af mine tæer i hvile, jeg kan gøre det aktivt, men tæerne søger ind igen når jeg slapper af). Men min fods form har dog ændret sig.
Jeg har ingen problemer eller smerter i mine fødder, men jeg ønsker at optimere forholdene (for at kunne forebygge problemer og bedre præstationer).
Derfor har jeg søgt andre metoder. Nemlig passiv udspænding, som skaber et stimuli til cellerne og sørger for at når de fornyer sig så “former” de tæerne. Det sker ved fysiologisk adaptation. Jeg er normalt ikke meget for træningsgadgets eller passive behandlingsmetoder, men alt har sin plads til den rette tid og rette dosis. Et produkt som jeg har under testning er Correct Toes*.

Se mere i videoen:
Correct Toes er bare et af mange produkter som kan skille tæerne ad.
Der findes mange produkter som kan stille de samme krav til kroppen.
Andre produkter:
Billigt alternativ: Tådeler til neglelak (20 kroner)
Anden mulighed: My happy feet socks

Jeg har ikke prøvet andre end Correct Toes (jeg valgte at prøve dem da de så ud til at være der bedste bud) og et par tådelere til neglelak. Her vil jeg klart anbefale Correct Toes, da de har den bedste pasform, er mest behagelige og kan bruge i sko. De findes i forskellige størrelser og er designet så det kan klippes og tilpasse efter behov.
Hvis du har smerter, problemer eller skæve tæer vil jeg helt klart anbefale træning som supplement til denne passive bevægelse af tæerne. Jeg vil anbefale at træne fødderne aktivt og uddanne dig om hvorfor og hvordan problemer i fødderne opstår og hvordan de afhjælpes. Du kan læse mere i Naturlig Fod – Online Program & E-bog. Der er også information og viden omkring barfodssko.
*Jeg har erhvervet Correct Toes gratis som tester for firmaet.