Knæoperationer hjælper ikke – Hvad skal du gøre hvis du vil have bedre funktion af dine knæ?

(Info før du læser: intet er sort og hvidt! Der vil være nogle tilfælde hvor knæoperation hjælper og er den helt rigtige løsning – der er bare ikke så ofte som folk tror)

Da jeg læste til fys (i 2009-2012) fik jeg det indtryk at der var en del skader/smertetilstande som krævede operation, som kun kunne behandles effektivt med operation og efterfølgende genoptræning. Denne overbevisning har ændret sig siden. Jeg har hoppet ud af “fysioterapi-kassen” og suppleret min viden og lært fra andre metoder, teorier og undervisere.

Nogle af disse underviser havde selv trænet sig igennem seriøse skader som ruptur af sener, ødelagte led og andre seriøse skader. Hvordan kan det lade sige gøre når de fleste andre skal have en operation?

Kort sagt: Vi tror ved en masse om kroppen, men vi faktisk ikke ret meget.

Vi har en masse eksperter/specialister som zoomer ind og bliver eksperter på et lille område inden for kroppen. De ender med at vide en helt masse om en snævert emne og glemmer desværre ofte at se udover deres egen næsetip (ekspertområde).

An expert is one who knows more and more about less and less until he knows absolutely everything about nothing.”― Nicholas Butler

Det vil føre til begrænsninger i deres tanker, muligheder og behandlinger. Det fører til at mange andre områder ikke bliver adresseret og mange ting derfor “overset”. Eksperterne mener at den eneste måde at kommer sig over X-knæskade er at få X-operation. Men nu viser nyere viden at operationer slet ikke hjælper…

Knæsmerter? Operation virker ikke

Knæsmerter? Operationer virker ikke bedre end “snyde operationer”.

Knæoperationer hjælper ikke (NEDENSTÅENDE ER fra SDU.dk)

Gevinsten ved operation for knæsmerter hos midaldrende og ældre er ubetydelig. Og kirurgi kan endda være direkte skadelig, viser forskning fra Institut for Idræt og Biomekanik.

Mange eksperter/specialister både i Danmark og internationalt sværger til kikkertoperationer hos patienter med vedvarende knæsmerter. Men ny forskning fra Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet publiceret i British Medical Journal viser, at de udbredte kikkertoperationer ved knæsmerter eller skader på menisken hos midaldrende og ældre slet ikke nytter. Og i nogle tilfælde ligefrem gør skade.

Vi har gennemgået resultaterne af 18 studier om fordele og ulemper ved kikkertoperationer i knæene sammenlignet med andre behandlinger, for eksempel træning og placebokirurgi, hvor kirurgerne lader som om de opererer, men blot kigger ind i knæet og efterlader et ar,” fortæller Jonas Thorlund Bloch.


Bortset fra en kortvarig positiv virkning på smerter, ser vi stort set ingen effekt af operationerne hos midaldrende og ældre patienter. Og effekten er markant mindre end ved målrettet træning.” Jonas Bloch Thorlund peger på, at midaldrende og ældre kun sjældent har akutte skader i knæet, men derimod lider af ’degenerativ menisk’, der er et forstadie til artrose (slidgigt).
Disse patientgrupper vil have større gavn af træning, som til forskel fra operationerne kan øge funktionen i knæene og gøre en fysisk forskel,” siger han.

Blandt de mulige bivirkninger ved operationerne er blodpropper og infektioner. De er sjældne, men alvorlige og bør føre til, at operationerne afskaffes, mener professor Andy Carr fra Oxford University i lederen i British Medical Journal. Læs artiklen i British Mediacl Journal her: http://www.bmj.com/cgi/doi/10.1136/bmj.h2747
”Det er svært at støtte og retfærdiggøre en procedure med dette potentiale for seriøse skader, selvom de er sjældne, når patienterne ikke har mere nytte af det end placebo.”


MANGE OPERATIONER VIRKER IKKE BEDRE END PLACEBO MOD SMERTER (Nedenstående er fra maxer.dk)

Knæartrose (slidgigt i knæ) er meget almindelige degenerative foraandringer i knæene, der ikke nødvendigvis resulterer i smerte. Mange mennesker har en betydelig grad af artrose, men oplever ingen smerte. Omvendt har mange mennesker med knæsmerter ingen slidgigt.

På trods af denne dårlige korrelation, er kirurgi for at korrigere knæets struktur for artrose populær og der foretages omkring 700.000 af disse indgreb om året bare i USA.

Det var aldrig blevet undersøgt om operationen rent faktisk har effekt. Fagfolk undrede sig over, om effekten nogle oplevede var forårsaget af placebo – eller kunne opnås med mindre invasiv behandling som fx træning, fysioterapi eller hvile.

For at teste denne hypotese udførte forskere en undersøgelse med en ”snyde-operation”. En gruppe patienter fik den sædvanlige knækirurgi (hvor strukturen forandredes) og den anden fik en falsk placebo-operation, som kun involverede et snit på huden. Patienterne havde ingen måde at vide om de fik den rigtige operation eller ej.

Flere gange i løbet af et par år rapporterede de to grupper deres niveau af knæsmerter og funktion. Og hvad tror du resultatet var? Placebo-gruppen gjorde det lige så godt som den opererede gruppe på alle tidspunkter. Det tyder stærkt på, at operationen fungerede ved at ændre psykologi (herunder overbevisning, adfærd mv.) – ikke ved at forandre strukturer i kroppen.

Efterfølgende undersøgelser bekræftede, at denne operation ikke gavner mere end andre markant mindre invasive sundhedsinterventioner som fysisk aktivitet, vægttab og lejlighedsvis brug af smertestillende.

I 2015 opsummerede forskere resultaterne fra ni undersøgelser af artroskopiske procedurer for knæet og konkluderede, at de viste minimal eller ingen fordel – og at det medfører mulighed for alvorlig skade.

British Journal of Medicine kommunikerede i en leder, at:

“Artroskopisk kirurgi for knæsmerter er en meget tvivlsom praksis uden evidens”

I en klinisk retningslinje fra 2017 hedder det, at:

Vi anbefaler stærkt imod anvendelse af artroskopi hos næsten alle patienter med degenerativ knæproblemer […] yderligere forskning vil sandsynligvis ikke ændre denne henstilling

På trods af denne overbevisende forskning er artroskopisk knæoperation fortsat den mest almindelige ortopædiske procedure i USA.

Hvordan kan det ske? Det enkle svar er, at mange læger stoler på deres personlige erfaring frem for forskningen. Det vil sige, at de har set at kirurgi giver dramatiske fordele efter at konservative behandlinger er mislykkedes.

Og det komplekse er, at det helt sikkert gavner nogle patienter, men vi bør være meget skeptiske overfor hvorvidt årsagen udelukkende er strukturelle ændringer i knæet.

I stedet handler vellykket behandling af kronisk knæsmerter, gennem kirurgi eller på anden måde, sandsynligvis mere om at skabe komplekse ændringer i både biologiske, psykologiske, sociale og/eller neurologiske processer –snarere end blot at ændre leddets struktur. Dette punkt bekræftes af lignende undersøgelser på effekten af rygkirurgi, som konstaterer, at den ofte ikke klarer sig bedre end psykologiske interventioner for rygsmerter.

Det tyder altså på at vi ikke gør det optimale.


Meniskoperation ikke bedre end placebo (NEDENSTÅENDE ER fra fysio.dk)

Der er ifølge et finsk studie ikke bedre effekt af operation end placebo på meniskskader. Et finsk rct-studie finder ikke evidens for operation til behandling af hyppig låsning i knæ.

Først kom studier, der viste, at konservativ behandling er at foretrække frem for operation til behandling af degenerative meniskforandringer i knæ hos midaldrende, og at operationen i sig selv skadede et i forvejen skadet knæ. Nu viser et nyt finsk studie, at heller ikke yngre patienter med periodisk låsning af knæet har effekt af operation.  

Det finske studie inkluderede 146 patienter mellem 35 og 65 år med mekaniske symptomer fra menisken, fx i form af låsning af knæet men uden knæartrose. De blev randomiseret til enten kirurgi eller placebo-kirurgi. Studiet viste, at der ikke var forskel på de to grupper efter indgrebene.

Man har tidligere ment, at yngre patienter og patienter med låsning i knæet kunne have gavn af operation, men det finske studie konkluderer, at der heller ikke er tilstrækkelig effekt af meniskkirurgi til yngre (35 år) og midaldrende og ældre op til 65 år.

I et review fra 2015 publiceret i British Journal of Sport Medicine konkluderer forskergruppen at der ikke er videnskabeligt belæg for at tilbyde meniskkirurgi til midaldrende og ældre med knæsmerter, uanset om de har atroseforandringer i knæene eller ej.


Så hvad er løsningen? Den er ikke nødvendigvis simpel. Smerter er komplekse og mange faktorer kan spille ind.

Operation virker lige så godt som en snyde-operation hvor der kun snittes i huden. Dette gælder selvfølgelig ikke i alle tilfælde og alle tilstande. Nogle tilstande vil kræve en operation, men mange ikke akut-opstået skader og smerter vil kunne klare sig uden operation.

Hvis det var mig, så ville jeg undgå operationen da der er mulige bivirkninger og gå direkte til træningen! Man kan også ledes til at tro at den gavnlige effekt der kan være af operation er et resultat af den gradvise genoptræning efter operationen. Så hvorfor ikke undgå at spilde tid på undersøgelser, scanning og operation og gå direkte til træning?

Hvis du har smerter og din funktion er påvirket – du kan fx. ikke dyrke din idræt eller gå ned af trapperne normalt, så er den bedste løsning at træne din krop op til at kunne dette. Lave øvelser som er specifikt tilpasset dit mål.

Med den rette tilgang og justering af øvelser har jeg set folk få “mirakuløse” resultater. Folk med korsbåndsskader, meniskskader og andre ledskader har efter flere mislykkede operationer opnået fantastiske resultater og er kommet tilbage på et niveau højere end før. Det samme er gældende med andre som helt har undgået operation ved at træne den rette funktion op i kroppen.

Hvis du er mere nysgerrig kan du følge med og se eksempler på øvelser på Facebook og Instagram og læse mere om min tilgang til træning af knæ her:

Har du nogle spørgsmål er du velkommen til at skrive en kommentar eller en mail til info@bettermovefys.dk

Ønsker du specifik hjælp til dit knæ? Læs mere her:

Smertefri Knæ – Online Træning

Ressourcer til denne post:

Leave a Reply