Læs med og se en masse videoer med inspiration til hvordan man kan træne balance.
Balance er grundlæggende i al bevægelse. Selv når vi står oprejst skal vi ubevidst holde balancen. Om vi holder en position eller går, løber, hopper, klatrer eller kravler skal vi hele tiden have balancen. Alle bevægelser kan være balance træning – om det er statisk eller dynamisk.
Tyngdekraften påvirker os konstant. Det betyder, at vi konstant skal bruge evnen til at balancere. Den evne har de fleste udviklet indenfor de første to år af vores liv. Ved manglende udfordringer vil balance evnen forringes i løbet af livet. Use or loose it. Men den kan som alt andet trænes og forbedres.
Smalle, glatte eller ustabile overflader vil stille større krav til balancen. Det kræver fokus (mindfulness) og ofte langsommere bevægelser for at sikre en tilpas vægtfordeling.
Balance træning vil ikke skabe drastiske ændring i din muskelstørrelse eller kondition. Men det vil/kan:
- Øge din evne til at stabiliserer led og alt efter dit udgangspunkt gøre dig stærkere.
- Forbedre din holdning.
- Træne dit fokus og og herved skabe mindful-bevægelse (øget kropskontrol og fornemmelse).
- Det vil være med til at udvikle din ro og tålmodighed da tempoet ofte skal skrues ned.
- Forbygge fald
Her ses et kort glimt fra personlig undervisning (manden er 69 år og min far):
Og her fra min egen træning. Efter jeg havde øvet nogle teknikker isoleret prøvede jeg at improvisere med dem bagefter:
ET GODT FUNDAMENT FOR HELE KROPPEN STARTER I FØDDERNE
Fødderne er fundamentet for hele kroppen. Ved optimal funktion af fodens muskler og led, har resten af kroppen et godt udgangspunkt. Hvis du står skævt på den ene fod, vil det påvirke de næste led i kæden: knæ, hofte, bækken og ryg. Foden har forbindelse op igennem kroppen. Når fodens muskler fungerer optimalt, ser man en bedre balance og stabilitet i knæ, hofter og kropsstammen.
Læs mere om naturlig bevægelse, fod og fodtøj – Et skift til minimalist sko (fordi alm. sko er sundhedsskadelige)
BALANCENTRÆNING TRÆNER HELE KROPPEN
Hver eneste gang balancen udfordres, skal musklerne arbejde for at stabiliserer kroppen. Det betaler sig i høj grad at udfordre balancen, da det vil skabe harmoni og samarbejde fra top til tå. Eller omvendt om man vil. Der vil komme en øget sammenkobling.
En anden måde at træne “sammenkobling” er via hænge øvelser. Læs mere: Hænge-øvelser – Online Program
Træn i bare fødder for at øge informationerne til hjernen.
Desuden er foden et centralt sted i forhold til information via nervesystemet. Fodens nerver sender signaler til hjernen, som derefter sender signaler tilbage ud til muskler i foden, omkring hvordan de skal arbejde for at kontrollere balancen i en given situation.
TRÆN BALANCEN OVERALT
Du kan træne din balance over alt. Undgå at blive snydt at flotte farver, former og navne på diverse balancebræt og puder. Det træner kroppen til at få bedre balance på ustabilt underlag. Dette er ikke overførbart til stabilt underlag.
Brug i stedet kantsten eller gelænder i byen. Skoven er fx også et genialt sted at træne din balance. Underlaget er ujævnt og hele tiden uforudsigeligt. Du kan træne balancen tæt på jorden på en væltet træstamme eller højere på en stabil gren. Når du kommer op i højden er det ikke så meget teknik, men mere det psykologiske aspekt og frygten som der arbejdes med.
Ønsker du hjælp til vejledning og undervisning – så tag kontakt for online coaching, personlig undervisning eller workshops. KONTAKT
Brug kroppen, så forstår du den bedre.
Thomas
Eller kom til den ugentlige træning: