Træning & Bevægelse – Min historie/udvikling

Jeg har altid elsket at bevæge mig. Min mor siger jeg slog kolbøtter i søvne da jeg var lille og jeg har selv mange gode minder fra min barndom som har haft bevægelse som omdrejningspunkt. Jeg har altid været nysgerrig på at prøve nyt, udforske og været fascineret af hvad menneskekroppen kan. Jeg har aldrig været den bedste, men jeg har altid nydt at bruge og lærer min krop at kende. Her kommer der en lille historie om hvad jeg har været igennem, hvad jeg har lært og hvorfor jeg træner som jeg gør nu.

Der var en gang jeg spillede fodbold. Meget fodbold. Træning flere gange om ugen. Fra jeg var fem år til jeg blev 15. Inklusiv fodboldkamp i hvert eneste frikvarter i skolen.

Bevægelse og træning elskede jeg. Tidens trend var mavebøjninger (det var før man lavede planken!). Så når jeg ikke spillede fodbold, løb jeg og lavede basis ryg og mave træning som supplement og for at blive bedre til fodbold. Ved siden af fodbolden blev der prøvet andre slags boldsport, som håndbold, badminton mm. Men altså i mange år var mine bevægelser snævret ind til løb, løb efter og spark til bold samt mave og rygbøjninger. Strækøvelser var vi oftest selv overladt til efter træning, så gæt selv hvordan en flok unge drenge får strukket ud? Ikke særlig effektivt.

Senere blev det tre måneder i fitnesscenter med gutterne fra gymnasiet, for at få fyldt ærmerne ud og gro et vaskebræt. Det var ikke lige min kop the, jeg fandt maskinerne kedelige. Jeg spillede på det tidspunkt golf på divisionsplan og nogle år senere fik vi fik en træner der havde fysisk træning med fra landsholdet og smed os ind i fitnesscenteret. Jeg studerede samtidig fys og det var spændende at koble teori og praksis og lave alle de stabiliserende og styrkende øvelser som var golf specifikke. Tak til golftræner Morten Beck for introduktionen. Vi trænede i fitnesscenteret. Men det var ikke med henblik på at få en flad mave. Der var en højere mening med bevægelserne. Og var derfor mere motiverende for mig at udføre. De gjorde mit golf spil bedre og jeg havde min bedste sæson efter vi startede med den fysiske træning. Ved siden af de golfspecifikke øvelser begyndte jeg at tage yoga timer. Dengang var der kun et par hold om ugen i fitnesscenteret, oftest var jeg eneste mandlige deltager, men det åbnede langsomt min krop lidt op og jeg kunne begynde at nå mine tæer igen efter mange år med stive fodbold ben.

Ved siden af blev det stadig til lidt løb, men de almindelige mave/ryg øvelser blev erstattet af calisthenics/streetworkout træning inspireret af Al Kavadlo og Barstarzz.

 

 

 

 

Omtrent samme tidspunkt faldt jeg over GymnasticBodies – The Science of Gymnastics Strength Training. En bog som gav et væld af inspiration til øvelser med egen kropsvægt. Under studiet blev der også tid til at prøve slackline, longboard, svæmning og klatring. Jeg brugte nogle måneder om vinteren i Odense Boulder klub på at klatre, en spændende disciplin hvor man også anvender sin egen kropsvægt.

Det var spændende og nyt og udfordrende at træne med sin egen kropsvægt som modstand. Men for mange af de samme bevægelser gav ubalance og overbelastninger. Jeg døjede med små skavanker og smerter i skulderen og håndled og albue. Træning var simpelthen ikke bæredygtig.

Jeg flyttede til Grønland i 2013 og fik mig der købt et par gymnastikringe som jeg supplerede træningen med. Det hjalp lidt da belastningen blev mere varieret, men kroppen blev stadig kun udfordret i linær bevægelser. Se en lille video af min træning i Grønland (fra før jeg købte ringene) og mine “milde” videoredigeringsegenskaber:

Jeg var også støt på begrebet Mobility og jeg fordybede mig i emnet og begyndte at anvende elementer i træningen. Inspireret fra Kelly Starrett og hans MobilityWod og Supple Leopard.

Det gjorde godt, men stadig manglede der noget. Selv mobility suppleret med min viden fra fysioterapeut uddannelsen følte jeg ikke jeg kunne slippe af med små skavanker og nagende problemer. Det var ikke smerter som forhindrede mig at gøre hvad jeg havde lyst til. Jeg kunne lave muscle up i gymnastikringene (lær det selv – Muscle-Up – Lær forudsætningerne ). Jeg stod på langrend, vandrede i bjergene og kunne træne som jeg havde lyst. Men et ubehag i kroppen, som jeg tror så mange lever med og man sagtens kan leve med (hvis man har lyst). Men jeg tænkte at der måtte være noget som kunne afhjælpe det. Så jeg blev ved med at lede videre.

Jeg opdagede uden jeg skulle vide det “Natural Movement”. En amerikansk fysioterapeut fortalte om hvordan folk i Asien ikke led af ryg smerter fordi de levede på gulvet og ikke brugte stole og ofte anvendte squat-positionen. En unik mulighed for at arbejde som frivillig i Thailand sendte mig seks måneder til Asien og jeg fik mulighed for at se nærmere på deres livsstil og bevægelser. Læs mere om det og se billeder af nogle fantastike squat positioner her: Squat – for din sundhed

Søgen efter mere førte mig til historien om fitness. Om hvad vi kommer fra og hvor vi er endt. Om hvordan træning og bevægelse har ændret sig gennem tiden og hvad vi har negligeret i den tid vi lever i. Der førte mig til MovNat som er baseret på Method Naturel. Læs en kort om metoden her: https://www.instagram.com/p/BfP3jtTgCOJ/?utm_source=ig_web_share

Efter en uddannelse i Natural Movement gennem MovNat ændrede mange ting sig.

Jeg opdage ubalancer i kroppen, “nye områder” i kroppen og opdagede at der var positioner som jeg ikke kunne indtage selvom det burde være en “menneskeret”. Læs mere om nogle af disse positioner – Sid bedre, bevæg dig bedre (arketypiske positioner). Jeg opdagede også at vores livsstil har en meget større betydning for disse ubalance end hvad en times træning tre gange om ugen kan påvirke.

Nysgerrig som jeg nu er lod jeg mig inspirere af andres inspirationskilder og opdagede “Movement” eller Bevægelseskulturen. Som er svær at definere og kan være et helt kapitel for sig selv. Og igen kan være forskelligt fra person til person. Men omdrejningspunktet er bevægelse. Bevægelse i alle afskygninger.

Jeg begyndte at træne og bevæge med anderledes. Med et mål om at lære bevægelser. Bevægelserne blev ikke udført med det formål at forme kroppen. Det var formålet at lære bevægelserne i sig selv og gennem træning af dem er biproduktet en formet krop. Men det egentlig produkt er en krop der kan bevæge sig. Det handler om frihed. Frihed til at bevæge sig og gøre de ting jeg har lyst til (uden at skulle betale prisen med smerter). Det handler om ikke at sætte sig selv i boks og siger at jeg er en klatre, jeg er en håndboldspiller eller jeg træner kun med egen kropsvægt. Denne tankegang begrænser. I stedet ser jeg mig selv som et menneske. Et menneske som har brug for bevægelse. Som kan bevæge sig på mange måder og ikke er begrænset af hvordan man bør træne hvis man laver kampsport. Men åben overfor metoder, teorier og fremgangsmåder fra andre discipliner. Jeg bruger de værktøjer jeg har, finder nye, justere og udforsker.

Jeg kalder det ‘Human Movement’. Alt hvad menneskekroppen kan. Om det ses som sundt, godt, skidt eller hvad. Så prøver jeg at udforske det med fokus på oplevelsen, tager de gode ting med fra forskellige discipliner og undervisere, mixer det sammen, koger videre på det, tygger og fordøjer det og anvender det hele i min egen træningspraksis og i BetterMove – Human Movement regi i fx workshops og den åbne træning.

En ting som mange ikke tænker over er fx variation af bevægelser – i både din træning, men især i hverdagen. Læs mere om hvad jeg tænker om variation – Variation – I din træning og livsstil

Konklusion på det hele er at jeg føler nu jeg har fundet hvad jeg har ledt efter. Jeg fundet roden til hvorfor jeg nogle gange kunne have lidt ubehag i højre skulder, hvorfor nogle gange i lænden, i hoften osv., men der blevet taget fat i roden og den ubalance er nu blevet udlignet og symptomerne svundet. Det har ikke været en enkelt øvelse, som har gjort udslaget, men varieret og alsidigt arbejde med bevægelser og hele kroppen især gennem de sidste 3-4 år.

Udforskningen er dog ikke slut endnu. Der er altid en bedre løsning, så den leder jeg efter. Og så en ny efter den.

There is allways a better way, so find it. Then find a better one. Better Move on.

Udover at jeg er kommet nagende smerter og ubehag til livs anvender jeg nu dette som min træningspraksis med fokus på optimerering af kroppen. Genskabe den naturlige bevægelighed og styrke i kroppen, samt forbedre og forfine bevægelserne (bedre motorik). Som træning i sig selv (for vi er nød til at bevæge os). Som forebyggende træning (så jeg kan lave capoeira, surfe og stå på hænder uden skader). Som leg og frihed. Som undersøgelse. Nogle gange flere timer, andre gange to minutter. Nogle gange hårdt, andre gange blødt. Så når folk spørger hvad jeg laver svarer jeg: Bevægelse. Movement. Human Movement.

Det må være nok ord for denne gang…

Du kan i nedenstående playlist få en lille ide om hvordan noget af min træning har set ud siden den første video fra Grønland i 2013 – i omvendt kronologisk rækkefølge:

5 Years of my practice – 2013-2018

Det var en kort opsummering af lidt af det jeg har været igennem. De sidste par år har det taget fart og jeg har lært enormt meget fra internationale undervisere som Rafe Kelly, EvolveMovePlay, Erwan LeCorre – MovNat, Jozef Frucek – Fighting Monkey,  Ido Portal – Movement Culture, Katy Bowman, Moshe Feldenkrais, Phillip Beach, Ben Medder, Tom Weksler, Joseph Bartz og fra nye discipliner som dans, parkour, taichi og carpoeira mm.

Er du interesseret i mere? Få inspiration på YouTube, følg med her på hjemmesiden og på www.facebook.com/bettermovefys

Se kommende events i hele landet og deltag i ugentlig træning – Movement Undervisning i Odense

Eller book online coaching eller en skræddersyet workshop – KONTAKT

Thomas.

 

 

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s