Stående Stilhed – et eksperiment om kropsbevidsthed og skader

Meditation, mindfulness, awareness og kropsbevidsthed har længe været område som har haft min interesse. Der er mange måder at angribe det på, men for eksempel kan yoga, meditation, Feldenkrais og specikke former for fysioterapi være med til øge bevidstheden om kroppen.

Der er mange som ikke er bevidste om eller interesseret i at udvikle denne sensitivitet for fornemmelser i kroppen. Men det giver mening – for mig. En øget bevidsthed generelt og kropsbevidsthed kan give mange fordele. En af dem kan være en nedsat risiko for skader.

“To twist an ankle when we step badly is not caused by the uneveness of the surface. The cause is where our awareness is. Do I perceive my surroundings enough or more am I ocupied by thoughts of the past and the future? Can I feel tiredness before it will lead me to injury? Can I feel danger?” – Jozef Frucek

Før landbrug, industrialiseringen og den teknologiske udvikling var der mere tid til stilhed. Stilhed i forskellige former. Der skulle selvfølgelig jages, fiskes og samles planter og bær. Men er det arbejde? Det er ting vi nu gør i vores fritid for at slappe af. Når man fx skal snige sig ind på et bytte skal kroppen være i ro og der kommer en bevidsthed omkring positioner, bevægelser og indre fornemmelser som hjertebanken og vejrtrækning.

Jeg tror vi mangler tid til at mærke kroppen, fornemme og på den måde give en bevidsthed og deraf mulighed for at justere i forhold til hvad der mærkes. Hvis vi giver os tid til at mærke efter kan vi tilpasse fx dagens træning så vi ikke slavisk følger et program og overbelaster kroppen på den ene eller anden måde. Det er ikke så sexet og cool at træne (og fx poste et billede eller video af, sammenlignet med en muscle-up), men det er også lige meget for det handler kun om dig.

Det kan bruges kortsigtet til at lave daglige reguleringer og tjekups, men også som en analyse af hvad er der sket igennem livet, det sidste år, sidste uge og hvilke vaner og bevægelse, som påvirker kroppen og hvordan har min krop tilpasset sig dette. Står du fx altid med mest vægt på venstre ben kan den øget belastning være en faktor som spiller en rolle i dine knæsmerter i venstre knæ. Det kan give viden som ingen læge eller fysioterapeut kan give dig. En viden som du kan bruge til at tilpasse og lave ændringer.

Udforskning / udfordring:

Prøv at stå 10 minutter. Helt i ro. Uden at bevæge dig. Med åbne eller lukkede øjne. Se hvad der sker? Mærk efter hvad der sker. Måske bliver du opmærksom på en ting eller to? Får du lyst til at ændre noget? Lyst til at bevæge dig? Føler du uro? Ro? Bliver du opmærksom på ubehag i din skulder, lænd eller knæ? Kan du mærke hvor du holder unødvendig og overflødig spænding – i kæben eller skuldrene?

Se det som en udfordring – kan du stå uden at bevæge dig i 10 minutter. Og tag det som en oplevelse. Hvad sker der? Hvis du ser efter på de to billeder som er taget med syv minutters mellemrum kan du se at især min venstre skulder har sænket sig. Jeg blev opmærksom på overflødig spænding og kunne derfor ændre det. Det er svært at ændre noget man ikke er opmærksom på.

Se det hele i en kort timelapse:

Jeg har ikke flere instruktioner at give dig. Jeg har ikke selv modtaget instruktioner, min det var lige mine tanker og egne oplevelser. Inspirationen til dette er kommet fra Fighting Monkey og mine egne erfaringer med yoga, mediation, mindfulness og Feldenkrais (Awerness Through Movement). Jeg sidder i toget og er på vej til København og skal i dag deltage på en workshop med Fighting Monkey og fordybe mig mere i stilhed og bevægelse og vil vende tilbage med mere nyt. Videoen er optaget foran hovedbanegården en tidlig vintermorgen efter jeg stod af toget.

Træn med og følg med på Facebook:

www.facebook.com/bettermovefys/events

Og kom så ud og prøv det. Og lad mig gerne vide hvilken oplevelse du har med 10 minutters stående stilhed.

Jeg har selv oplevet at jeg har en vane med at stå på med mest vægt på venstre ben og når jeg fordeler vægten ligeligt tages presses fra mit venstre knæ og fornemmelsen af tyngde og ubehag lindres.

Måske du bliver klogere på dig selv?

Brug kroppen, så forstår du den bedre.

Thomas.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s