I 2014 rejste jeg rundt med rygsæk, surfede, lavede yoga, thaiboksning og arbejdede som frivillig fysioterapeut i Asien. Jeg besøgte Sri Lanka, Indien, Nepal og Thailand. I alle lande blev jeg mødt med synet af folk siddende i squat positioner. Jeg havde et par år tidligere hørt en fysioterapeut fra USA fortælle om de gavnelige effekter af squat positionen og hvordan folk i den tredje verden som sover på gulvet og hvor deres toilet er et hul i jorden ikke lider af ryg- og hoftersmerter. Jeg var fascineret af synet af unge som gamle der gled op og ned i denne position med lethed. Det så NATURLIGT ud!
Squat er en stilling vi alle bør have adgang til. Det er en stilling som giver sunde og bevægelige led og god fordøjelse. Det er en stilling som anvendes til hvile, spise, afføring og arbejde. Efter mange års brug af stole har vi mistet adgang til stillingen – og vi betaler prisen med nedsat funktion og smerter.
Her ses forskellen på bevægelighed i anklen hos vesten og østen. Min danske kollega har svært ved at indtage positionen, men vores kære tolk, chauffør, regngøringsdame og madmor og hvad hun ellers havde af job, sidder med flad fod.
“A fourth of mankind habitually squats in fashion very similar to the squatting position of the chimpanzee, and the rest of us might squat this way too if we were not trained to use other postures beyond infancy.” -Gordon W. Hewes
SQUAT – EN AF DE ARKETYPISKE POSTIONER
Squat er et gammelt primitivt bevægemønster for hos mennesker. En essentiel arketypisk position. En del af udviklingen for babyer og børn. En hvilestilling – i udviklingslande og hos stammefolk sidder folk i høj alder i denne stilling. Stillingen er stadig mulig at indtage for ældre personer i disse samfund på grund af kroppen ikke er blevet “ødelagt” af at sidde i komfortable stole og sofaer. Squat-positionen er vigtig og har hovedfokus i denne artikel, men det mindst lige så vigtigt at kunne bevæge sig frit og sidde i andre arketypiske stillinger:
Se video og læs mere om arketypiske positioner: SID BEDRE, BEVÆG DIG BEDRE
Det er lettere at vedligeholde squat-stillingen, end at genvinde den. Små børn kan let og naturligt komme i den position, hvis dette vedligeholdes dagligt vil kroppen forsætte med at give lov til denne position og bevægelighed resten af livet og kroppens struktur vil beholde sin funktionalitet.
Ironien i denne bevægelse er at det burde være den meste simple menneskelig bevægelse. Men da jeg prøvede den første gang for nogle år tilbage kunne jeg ikke holde balancen og mine ben sagde fra efter kort tids kamp for at blive i stillingen. Jeg har altid været fysisk aktiv og endda dyrket yoga for at genoprette 10 år med stive fodbold ben. Men jeg kæmpede stadig for at finde hvile i squat-positionen. Simpelt er ikke altid = let. Sandheden er at denne position skulle være alle mands eje og let tilgængelig. Hvis alle stole blev fjernet og vi blev forsaget til at sidde i squat og andre arketypiske positioner vil min hypotese være at vi ikke vil se knæ, hofte og rygsmerter i samme stil som nu. Vi mister virkelig vigtig bevægelighed og dette fører til kompensationer andre steder og deraf ubehag og smerter.
Pga af kultur og brug af stole, fodtøj og moderne komfort har mange vestlige kroppe mistet bevægeligheden til at komme i en squat-position. Vi har derfor brug for naturlig bevægelse og sqaut terapi for genoprette og genvinde denne position og åbne kroppen op igen. Der er ikke nogen magisk quick-fix for at løse disse problemer – kun naturlige fundamentale bevægelser.
Manglende evne til at gå i squat kan være en fysiologisk problematisk. Hvis du er menneske og ikke kan indtage denne position er du i mine øjne handicappet. Det kan ikke være anderledes. Det er en funktionnedsættelse af en fundamental menneskelige position – fysisk mobilitetsproblem: https://da.wikipedia.org/wiki/Handicap
Squat kræver:
- Ankel mobilitet
- Hofte mobilitet
- Knæ mobilitet
- Og meget mere end det. Alle dele af kroppen bliver påvirket. Vores krop er kompleks! Men i grove træk vil du arbejde med disse tre led. Men effekten kan mærkes på ryg og endda hjælpe på nakkesmerter.
Squat for din sundhed. Sunde led skal have fuld naturlig bevægelse. Hold dine knæ-, ankel- og hofteled samt bækkenbund og rygled sunde op i alderen med daglige squats. Nu til dags bruges squat som en styrketræningsøvelser og mange har fået at vide at øvelsen er skadelige hvis man bøjer knæene mere end 90 grader og runder i ryggen. Men hvorfor skulle det være skadeligt? Det findes næppe noget mere naturligt end denne position! Og vores led skal bevæges for holde sig sunde – så hvorfor ikke gøre det i hele leddets bevægebane. Jeg vil anbefale dig at bruge squat som en sundhedsøvelse. Brug dybe squats som en del af din opvarming til træning eller som supplement til udspænding. Der er mange måder at udfører squat på – intet er mere rigtig end andet. Jeg vil senere skrive mere om måden du kan squatte på, men for nu kan du finde lidt inspiration her: Bevægelser fra en squat og finde hjælp i isolerede øvelser som kan forbedre squat stillingen:
- Ankel/calf-stræk
- Assisteret squat – hold fast i fx dørkam
- Hofte/lyske/hase stræk
- Stillingen kan gøres mere behagelig ved at eleverer hælene (hvis der er ankelstramhed kan dette give en mere behagelig stilling, indtil ankel mobiliteten forbedres).
Squat-Terapi. For ekstra effekt vil jeg anbefale at bruge stillingen hver dag. 10-30 minutter om dagen. Det kan let opnåes ved at få stillingen ind i din dagligdag:
- Ordne vasketøj
- Lege og bade dit barn og selv tage bad i en squat.
- Se TV
- Sende mails og snakke i telefon
- Lave havearbejde
- Sæt dig i squat oppe i sofaen
- Vente på bussen/toget eller generelt når du venter.
- Bruge en skammel til fødderne på toilettet, så kroppen kommer tættere på squat-positionen når du er på toilettet.
Hvile, arbejde og vente. Tre billeder af squat-positioner som jeg kom forbi i Indien, 2014
Afrunding: Den dybe squat er en stilling som bruges af mennesker verden over til hvile, arbejde, spise og afføring. I vesten er denne stilling sjælent brugt. Børn gør det naturligt, men når de kommer i skole og skal sidde i ti år på en stol bliver kroppen for de fleste ude af stand til at indtage den dybe squat position. At bruge tid i en squat kan give mange gavnlige gevinster og kan blandt andet være med til at genoprette balance i kroppen.
Squat er naturligt for kroppen. Men hvis du ikke har gjort det i mange år eller har tidligere skader så start roligt og lyt til din krop. Jeg fik i starten smerter, måske pga af det som ortopædkirurgen mente var en meniskskade i knæet. Smerte forsvandt efter noget tid og tilvænning.
Der er stof nok til at skrive bøger om squat-postitionen. Det er en vigtigt position som har været overset i mange år. Positionen kan endda have effekt på fordøjelse og evne til at komme af med afføring. Mere om dette senere.
Har du lyst til gå dybere? Dybere i en squat og viden herom..
Læs mere i Naturlige Siddestillinger – En guide til at komme i gang (E-bog)
Så træn med hver uge: www.facebook.com/bettermovefys/events
Eller book:
PERSONLIG UNDERVISNING
WORKSHOP
UNDERVISNING TIL FAGPROFESSIONELLE
KONTAKT
One thought on “Squat – for din sundhed”